Cecilie, Line og Ida Sofie 4.1.4 og 4.1.5 • Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme? ○ Positiv handler om at have flertallet med sig og negativ handler om at du ikke må have flertallet imod dig. • Hvad kendetegner en mindretalsregering? ○ Hvis man ikke selv får nok stemmer, skal man have stemmer fra andre partier. • Hvad vil det sige, at miste parlamentarisk opbakning? ○ At miste opbakningen fra sit parlamentariske grundlag/de partier som støtter en. • I hvilken situation kan en regering tvinges til at udskrive valg ifølge grundloven? ○ Bl.a. Hvis der kommer et mistillidsvotum imod sig, skal der, ifølge grundloven, udskrives valg. • Lovgivningsprocessen i Folketinget foregår i flere forskellige faser. Redegør for faserne. ○ Første behandling - forslaget debatteres ud fra overordnede principielle synspunkter, og en detaljeret gennemgang undgås så vidt muligt. ○ Anden behandling - der fremføres en udtalelse om lovforslaget og de eventuelle ændringsforslag, som er fremkommet efter første behandling i det stående udvalg. ○ Tredje behandling - først forhandles der og afstemmes om evt. Ændringsforslag, som skulle være fremkommet i tillægsbetænkningen. Derefter gives ordet frit i forhold til lovforslaget i dets afsluttende udformning. Efter denne afsluttende debat stemmes der om det endelige lovforslag. Et flertal skal stemme for forslaget, og mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal være til stede ved afstemningen, før lovforslaget kan endeligt godkendes. • Hvad er forskellen på output og outcome? ○ Output - en politisk beslutning ○ Outcome - den indflydelse på omgivelserne en politisk beslutning har, efter den er blevet implementeret. • Hvornår kan et lovforslag sendes til folkeafstemning? ○ Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning.
1. Positiv er have folk med sig, mens negativ er ikke have folk mod sig 2. Hvis regeringspartierne ikke har flertal, men behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i Folketinget. 3. Det sker, hvis et af støtte- eller regeringspartierne ikke længere bakker op omkring regeringen. 4. Hvis det er statsministeren, som får et mistillidsvotum imod sig, skal der, ifølge grundloven, udskrives valg 5. 6. Output er en politisk beslutning og outcome er folkets reaktion af beslutningen. 7. Det kræver opbakning fra 1/3 af folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning
Rasmus Andreasen, Simon Ledderer, Kristoffer Schmidt
1. Forskellen er flertallet i parlamentet, altså positiv parlamentarisme skal have flertal. Negativ parlamentarisme ikke må et flertal. 2. En mindretalsregering har ikke så stor en sikkerhed for at få deres lovforslag indført. 3. Der kan opstå situationer, som gør at du mister den parlamentariske opbakning. f.eks. hvis et støtte- eller regeringsparti ikke længere bakker op omkring regeringen eller hvis medlemmer skifter side og der kommer et flertal i andre partigrupper. 4. Hvis statsministeren laver en uansvarlig handling, kan et flertal i Folketinget udtrykke mistillid. Og statsministeren bliver derfor nød til at udskrive valg. 5. Første fase(førstebehandling) kommer der en idéen, lovforslaget som bliver debuteret, og partier kommer med deres synspunkt på lovforslaget. Anden fase(andenbehandling) Kigger på lovforslaget, og ændre det på bedst mulig vis. Tredje fase(tredjebehandling) Først bliver der forhandlet og derefter stemmes der om det endelig lovforslag. Det bliver nu sendt videre til statsministeren, som får lovforslaget underskrevet af Dronningen og den pågældende minister. 6. Output - en politisk beslutning. Outcome - konsekvenserne ved den politiske beslutning. 7. Der skal være støtte fra en tredjedel af Folketingets medlemmer.
Den positive parlamentarisme indebærer, at regeringen skal have et flertal i parlamentet bag sig, mens den negative parlamentarisme, som vi har i Danmark, indebærer, at regeringen ikke må have et flertal i parlamentet imod sig.
De ikke har flertal og behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i folketinget.
Dvs. at støtte eller regeringspartier ikke bakker op omkring regeringen eller Hvis et andet parti opnår flertal eller Mistillidsvotum.
Hvis der mistes parlamentarisk opbagning.
1. Lovforslaget fremføres og debatteres uden detaljer og partierne fremlægger deres synspunkter. 2. Ændringsforslag 3. Forhandling og afstemning om ændringsforslag. Derefter stemmes det om det endelige lovforsalg. Et flertal skal stemme for, og mindst halvdelen af folketingets medlemmer skal være til stede.
Output: Politisk beslutning Outcome: Den indflydelse den politiske beslutning medfører.
En tredjedel af folketingets medlemmer skal støtte op om det.
1) Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme? Der skelnes mellem positiv og negativ parlamentarisme. Den positive parlamentarisme indebærer, at regeringen skal have et flertal i parlamentet bag sig, mens den negative parlamentarisme, som vi har i Danmark, indebærer, at regeringen ikke må have et flertal i parlamentet imod sig.
2) Hvad kendetegner en mindretalsregering? Hvis regeringspartierne ikke har flertal, men behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i Folketinget. Der har ofte været mindretalsregeringer i Danmark.
3) Hvad vil det sige, at miste parlamentarisk opbakning? Det sker, hvis et af støtte- eller regeringspartierne ikke længere bakker op omkring regeringen. Eller hvis enkelte medlemmer skifter side og forlader det parti, de oprindelig stillede op til valg for, og en anden gruppe af partier opnår flertal i Folketinget. Yderligere kan en uansvarlig handling fra regeringens side føre til, at et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til en minister.
4) I hvilket situation kan en regering tvinges til at udskrive valg ifølge grundloven? Hvis en minister foretager en uansvarlig handling, kan et flertal i Folketinget udtrykke mistillid til en minister. Hvis det er statsministeren, som får et mistillidsvotum imod sig, skal der ifølge Grundloven udskrives valg. Mistillidsvotum forekommer sjældent.
5) Lovgivningsprocessen i Folketinget foregår i flere forskellige faser. Redegør for faserne. Den skal gennem tre behandlingsfaser. Først kommer man med en ide/et krav, og laver det til et lovforslag, som skal gennem førstebehandling. Efter førstebehandling skal det igennem en udvalgsbehandling, og kommer så til andenbehandling. Mellem anden og tredjebehandling sker der evt. mere udvalgsbehandling, og efter tredjebehandling bliver det endelig vedtaget, og en ansvarlig minister og dronningen skriver under. Under alle tre behandlingsfaser kan forslaget forkastes.
6) Hvad er forskellen på output og outcome? Output: En politisk beslutning (i denne sammenhæng) Outcome: Den indflydelse på omgivelserne en politisk beslutning har, efter den er blevet implementeret.
7) Hvornår kan et lovforslag sendes til folkeafstemning? Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning, hvilket sker yderst sjældent.
Cecilie, Line og Ida Sofie
SvarSlet4.1.4 og 4.1.5
• Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme?
○ Positiv handler om at have flertallet med sig og negativ handler om at du ikke må have flertallet imod dig.
• Hvad kendetegner en mindretalsregering?
○ Hvis man ikke selv får nok stemmer, skal man have stemmer fra andre partier.
• Hvad vil det sige, at miste parlamentarisk opbakning?
○ At miste opbakningen fra sit parlamentariske grundlag/de partier som støtter en.
• I hvilken situation kan en regering tvinges til at udskrive valg ifølge grundloven?
○ Bl.a. Hvis der kommer et mistillidsvotum imod sig, skal der, ifølge grundloven, udskrives valg.
• Lovgivningsprocessen i Folketinget foregår i flere forskellige faser. Redegør for faserne.
○ Første behandling - forslaget debatteres ud fra overordnede principielle synspunkter, og en detaljeret gennemgang undgås så vidt muligt.
○ Anden behandling - der fremføres en udtalelse om lovforslaget og de eventuelle ændringsforslag, som er fremkommet efter første behandling i det stående udvalg.
○ Tredje behandling - først forhandles der og afstemmes om evt. Ændringsforslag, som skulle være fremkommet i tillægsbetænkningen. Derefter gives ordet frit i forhold til lovforslaget i dets afsluttende udformning. Efter denne afsluttende debat stemmes der om det endelige lovforslag. Et flertal skal stemme for forslaget, og mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal være til stede ved afstemningen, før lovforslaget kan endeligt godkendes.
• Hvad er forskellen på output og outcome?
○ Output - en politisk beslutning
○ Outcome - den indflydelse på omgivelserne en politisk beslutning har, efter den er blevet implementeret.
• Hvornår kan et lovforslag sendes til folkeafstemning?
○ Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning.
1. Positiv er have folk med sig, mens negativ er ikke have folk mod sig
SvarSlet2. Hvis regeringspartierne ikke har flertal, men behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i Folketinget.
3. Det sker, hvis et af støtte- eller regeringspartierne ikke længere bakker op omkring regeringen.
4. Hvis det er statsministeren, som får et mistillidsvotum imod sig, skal der, ifølge grundloven, udskrives valg
5.
6. Output er en politisk beslutning og outcome er folkets reaktion af beslutningen.
7. Det kræver opbakning fra 1/3 af folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning
Rasmus Andreasen, Simon Ledderer, Kristoffer Schmidt
SvarSlet1. Forskellen er flertallet i parlamentet, altså positiv parlamentarisme skal have flertal. Negativ parlamentarisme ikke må et flertal.
2. En mindretalsregering har ikke så stor en sikkerhed for at få deres lovforslag indført.
3. Der kan opstå situationer, som gør at du mister den parlamentariske opbakning. f.eks. hvis et støtte- eller regeringsparti ikke længere bakker op omkring regeringen eller hvis medlemmer skifter side og der kommer et flertal i andre partigrupper.
4. Hvis statsministeren laver en uansvarlig handling, kan et flertal i Folketinget udtrykke mistillid. Og statsministeren bliver derfor nød til at udskrive valg.
5. Første fase(førstebehandling) kommer der en idéen, lovforslaget som bliver debuteret, og partier kommer med deres synspunkt på lovforslaget.
Anden fase(andenbehandling) Kigger på lovforslaget, og ændre det på bedst mulig vis.
Tredje fase(tredjebehandling) Først bliver der forhandlet og derefter stemmes der om det endelig lovforslag. Det bliver nu sendt videre til statsministeren, som får lovforslaget underskrevet af Dronningen og den pågældende minister.
6. Output - en politisk beslutning.
Outcome - konsekvenserne ved den politiske beslutning.
7. Der skal være støtte fra en tredjedel af Folketingets medlemmer.
Den positive parlamentarisme indebærer, at regeringen skal have et flertal i parlamentet bag sig, mens den negative parlamentarisme, som vi har i Danmark, indebærer, at regeringen ikke må have et flertal i parlamentet imod sig.
SvarSletDe ikke har flertal og behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i folketinget.
Dvs. at støtte eller regeringspartier ikke bakker op omkring regeringen eller Hvis et andet parti opnår flertal eller Mistillidsvotum.
Hvis der mistes parlamentarisk opbagning.
1. Lovforslaget fremføres og debatteres uden detaljer og partierne fremlægger deres synspunkter.
2. Ændringsforslag
3. Forhandling og afstemning om ændringsforslag. Derefter stemmes det om det endelige lovforsalg. Et flertal skal stemme for, og mindst halvdelen af folketingets medlemmer skal være til stede.
Output: Politisk beslutning
Outcome: Den indflydelse den politiske beslutning medfører.
En tredjedel af folketingets medlemmer skal støtte op om det.
Kudsk, Hanni, Sundahl og Maria
1) Hvad er forskellene på positiv og negativ parlamentarisme?
SvarSletDer skelnes mellem positiv og negativ parlamentarisme. Den positive parlamentarisme indebærer, at regeringen skal have et flertal i parlamentet bag sig, mens den negative parlamentarisme, som vi har i Danmark, indebærer, at regeringen ikke må have et flertal i parlamentet imod sig.
2) Hvad kendetegner en mindretalsregering?
Hvis regeringspartierne ikke har flertal, men behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal i Folketinget. Der har ofte været mindretalsregeringer i Danmark.
3) Hvad vil det sige, at miste parlamentarisk opbakning?
Det sker, hvis et af støtte- eller regeringspartierne ikke længere bakker op omkring regeringen. Eller hvis enkelte medlemmer skifter side og forlader det parti, de oprindelig stillede op til valg for, og en anden gruppe af partier opnår flertal i Folketinget. Yderligere kan en uansvarlig handling fra regeringens side føre til, at et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til en minister.
4) I hvilket situation kan en regering tvinges til at udskrive valg ifølge grundloven?
Hvis en minister foretager en uansvarlig handling, kan et flertal i Folketinget udtrykke mistillid til en minister.
Hvis det er statsministeren, som får et mistillidsvotum imod sig, skal der ifølge Grundloven udskrives valg. Mistillidsvotum forekommer sjældent.
5) Lovgivningsprocessen i Folketinget foregår i flere forskellige faser. Redegør for faserne.
Den skal gennem tre behandlingsfaser. Først kommer man med en ide/et krav, og laver det til et lovforslag, som skal gennem førstebehandling. Efter førstebehandling skal det igennem en udvalgsbehandling, og kommer så til andenbehandling. Mellem anden og tredjebehandling sker der evt. mere udvalgsbehandling, og efter tredjebehandling bliver det endelig vedtaget, og en ansvarlig minister og dronningen skriver under. Under alle tre behandlingsfaser kan forslaget forkastes.
6) Hvad er forskellen på output og outcome?
Output: En politisk beslutning (i denne sammenhæng)
Outcome: Den indflydelse på omgivelserne en politisk beslutning har, efter den er blevet implementeret.
7) Hvornår kan et lovforslag sendes til folkeafstemning?
Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketingets medlemmer, før et lovforslag kan komme til folkeafstemning, hvilket sker yderst sjældent.
Pilely, Villads & Trine