- to overordnede principper for, hvordan man skal fordele mandaterne ved parlamentsvalg. - Den ældste form er flertalsvalg i enkeltmandskredse. ○ Valgsystem, hvor landet er inddelt i geografisk afgrænsede valgkredse, som hver er sikret et mandat i parlamentet. Denne valgmetode benyttes blandt andet i Storbritannien og USA. ○ svært for mindre partier at slå alle andre kandidater i en kreds. - Således er parlamentsvalgene i fx USA og Storbritannien primært en valgkamp mellem to partier. - Antallet af politiske partier er derfor oftest mindre i lande med flertalsvalg i enkeltmandskredse end lande, der ligesom Danmark benytter sig af forholdstalsvalgmetoden. - Forholdstalsvalgmetoden tager mere hensyn til, hvor mange stemmer de enkelte partier har fået på landsplan, hvilket i højere grad sikrer en ligelig repræsentation af de holdninger, der eksisterer blandt vælgerne, og begrænser antallet af stemmer, som går tabt.
Et parti skal mindst opfylde et af disse tre krav: 1 Fået mindst ét kredsmandat. (135 kredsmandater, 40 tillægsmandater, repræsentant for et delområde i DK) 2 Fået lige så mange stemmer, som gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. kredsmandat i to ud af tre landsdele. Fået mindst to procent af de afgivne stemmer.
Personlige stemmer: Når der er valg, kan man enten stemme personligt på en politiker, eller bare stemme på et parti.
De fleste partier opstiller deres stemmer sideordnet, dvs. at de politikere der får flest stemmer kommer ind i folketinget.
Nogle partier opstiller på partilister, hvilket betyder at partiet bestemmer rækkefølgen af politikere der komme ind i folketinget.
- DK = repræsentativt demokrati →gruppe repræsentanter til folketingen → beslutninger på vegne af samfundet - 3 politiske niveauer → Folketinge, region og kommunal - 179 pladser inkl. 2 fra Færøerne 2 fra Grønland - over 18 + fast bopæl i DK → stemme siden 1978 - ungdomsorganisationer → Vil have den sænket yderligere til 16 - 1953 → over 25 år
Repræsentativt demokrati – Borgerne vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på vegne af folket. Der er høj inddragelse af borgerne ved folkeafstemninger, en kritisk og selvstændig presse, demonstrationer osv.
Politiske system – Politiske institutioner i form af en stat, region og kommune
Folketinget – Danmarks parlament samt den højeste og lovgivende magt i det politiske system.
KREDS- OG TILLÆGSMANDATER Afsnittet handler om fordelingen af mandater i Danmark. Kredsmandater er de mandater, som bliver fordelt først. De sikrer, at alle dele af landet bliver repræsenteret. Der er 135 kredsmandater. Efter at kredsmandaterne er fordelt, beregnes det på landsplan hvor mange mandater hvert parti er beregnet til. Tillægsmandaterne afspejler partiernes andel af de samtlige stemmer. Der er 40 tillægsmandater. De tildeles ved at samlede stemmetal i landet divideres med antallet af danske mandater, fx 3,5 mill. stemmer/175 mandater (det angiver, hvor mange stemmer en gennemsnitslig mandat kræver)
For at man kan stille op til valg må man ikke have en plettet straffeattest da det virker upålidelig. der skal være 175 fra Danmark og 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det vil sige der i alt skal være 179. Man skal mindst have 20.000 indsamlet underskrifter 15 dage før valget.Hvis man altså er løsgænger eller et nyt parti. Løsgænger: Det er en politikeren der stiller op til et valg uden at være tilknyttet et parti eller forlader sit parti i løbet af valgperioden.Hvis man er løsgænger og stifter sit eget parti skal der overholdes regler og former, man er sandsynligvis mere end en. Der skal være 135 kredsmandater: de sikrer at alle dele af landet bliver repræsenteret og 40 tillægsmandater de sikrer at mandatfordelingen afspejler partierne andel af stemmerne. Der er en spærregrænse på 2% det vil altså sige du skal have mere end 2% af stemmerne ellers kommer man ikke i folketinget.
Rasmus Lund, Søren, Cirkeline, Cecilie, Pernille, Line R. Gruppe 2.
To forskellige fordelingsprinciper
SvarSlet- to overordnede principper for, hvordan man skal fordele mandaterne ved parlamentsvalg.
- Den ældste form er flertalsvalg i enkeltmandskredse.
○ Valgsystem, hvor landet er inddelt i geografisk afgrænsede valgkredse, som hver er sikret et mandat i parlamentet. Denne valgmetode benyttes blandt andet i Storbritannien og USA.
○ svært for mindre partier at slå alle andre kandidater i en kreds.
- Således er parlamentsvalgene i fx USA og Storbritannien primært en valgkamp mellem to partier.
- Antallet af politiske partier er derfor oftest mindre i lande med flertalsvalg i enkeltmandskredse end lande, der ligesom Danmark benytter sig af forholdstalsvalgmetoden.
- Forholdstalsvalgmetoden tager mere hensyn til, hvor mange stemmer de enkelte partier har fået på landsplan, hvilket i højere grad sikrer en ligelig repræsentation af de holdninger, der eksisterer blandt vælgerne, og begrænser antallet af stemmer, som går tabt.
Gruppe 3
Folketingskriterier og personlige stemmer:
SvarSletFolketingskriterier:
Et parti skal mindst opfylde et af disse tre krav:
1 Fået mindst ét kredsmandat. (135 kredsmandater, 40 tillægsmandater, repræsentant for et delområde i DK)
2 Fået lige så mange stemmer, som gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. kredsmandat i to ud af tre landsdele.
Fået mindst to procent af de afgivne stemmer.
Personlige stemmer:
Når der er valg, kan man enten stemme personligt på en politiker, eller bare stemme på et parti.
De fleste partier opstiller deres stemmer sideordnet, dvs. at de politikere der får flest stemmer kommer ind i folketinget.
Nogle partier opstiller på partilister, hvilket betyder at partiet bestemmer rækkefølgen af politikere der komme ind i folketinget.
Gruppe 1
SvarSlet- DK = repræsentativt demokrati →gruppe repræsentanter til folketingen → beslutninger på vegne af samfundet
- 3 politiske niveauer → Folketinge, region og kommunal
- 179 pladser inkl. 2 fra Færøerne 2 fra Grønland
- over 18 + fast bopæl i DK → stemme siden 1978
- ungdomsorganisationer → Vil have den sænket yderligere til 16
- 1953 → over 25 år
Repræsentativt demokrati – Borgerne vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på vegne af folket. Der er høj inddragelse af borgerne ved folkeafstemninger, en kritisk og selvstændig presse, demonstrationer osv.
Politiske system – Politiske institutioner i form af en stat, region og kommune
Folketinget – Danmarks parlament samt den højeste og lovgivende magt i det politiske system.
KREDS- OG TILLÆGSMANDATER
SvarSletAfsnittet handler om fordelingen af mandater i Danmark.
Kredsmandater er de mandater, som bliver fordelt først. De sikrer, at alle dele af landet bliver repræsenteret. Der er 135 kredsmandater. Efter at kredsmandaterne er fordelt, beregnes det på landsplan hvor mange mandater hvert parti er beregnet til.
Tillægsmandaterne afspejler partiernes andel af de samtlige stemmer. Der er 40 tillægsmandater. De tildeles ved at samlede stemmetal i landet divideres med antallet af danske mandater, fx 3,5 mill. stemmer/175 mandater (det angiver, hvor mange stemmer en gennemsnitslig mandat kræver)
Af Michelle, Kristoffer, Casper, Villads og Emma
Krav til folketingskandidat.
SvarSletFor at man kan stille op til valg må man ikke have en plettet straffeattest da det virker upålidelig.
der skal være 175 fra Danmark og 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det vil sige der i alt skal være 179.
Man skal mindst have 20.000 indsamlet underskrifter 15 dage før valget.Hvis man altså er løsgænger eller et nyt parti.
Løsgænger: Det er en politikeren der stiller op til et valg uden at være tilknyttet et parti eller forlader sit parti i løbet af valgperioden.Hvis man er løsgænger og stifter sit eget parti skal der overholdes regler og former, man er sandsynligvis mere end en.
Der skal være 135 kredsmandater: de sikrer at alle dele af landet bliver repræsenteret og 40 tillægsmandater de sikrer at mandatfordelingen afspejler partierne andel af stemmerne.
Der er en spærregrænse på 2% det vil altså sige du skal have mere end 2% af stemmerne ellers kommer man ikke i folketinget.
Rasmus Lund, Søren, Cirkeline, Cecilie, Pernille, Line R.
Gruppe 2.