• Hvor mange penge de smider ud i samfundet og/eller sparer (skraber sammen) • At arbejde mod den aktuelle konjunktur • Den vil stige, da efterspørgslen stiger, da folk har flere penge mellem hænderne, hvilket kræver øget arbejdskræft. Ved lavkonjunktur kan man også vælge at lave skattelettelser, men folk vil måske vælge at spare, da det højst sandsynligt ligger i en kriseperiode. • skatten stiger - lavere disponibel indkomst i husholdningen – husholdningernes forbrug falder – efterspørgslen falder – produktionen i virksomhederne falder – beskæftigelsen falder Skatten stiger – staten får flere penge – flere penge til velfærd – øget beskæftigelse i offentlig sektor – flere penge til staten via skat • Kontraktiv finanspolitik, som gør at staten sparer • Under højkonjunktur
- Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på? De offentlige finaser, dvs. statens udgifter og indtægter. - Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik? Det gør man, når man trækker penge ud af samfundet, fx ved at øge skatten eller andre afgifter. - Hvad vil der typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser? Der vil komme højere beskæftigelse, fordi folk bruger flere penge, og der derfor skal produceres mere. - Eksempel på en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger: Hvis skatten stiger, så bruger folk mindre penge, der bliver højere arbejdsløshed og flere kontanthjælpsmodtagere. - Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik? Opsparing og import, hvis folk spare pengene op i stedet for at bruge dem vil det ikke give nogen positiv effekt for virksomhederne, hvis folk bruger pengene på import varer vil det ikke hjælpe danske virksomheder.
I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik? Når er land befinder sig i højkonjunktur.
1) Offentlige instanser 2) I en kontraktiv finanspolitik tager staten penge ud af samfundet fra forbrugere eller virksomheder og ind i staten 3) Efterspørgslen øges i samfundet 4) Indkomst skatten hæves => husholdningen får en mindre disponibel indkomst Det fører til at husholdningens forbrug falder, efterspørgslen falder, produktionen falder 5) Opsparing og import dæmper effekten af ekspansiv finanspolitik Når et land har højkonjunktur
Jonas, Rasmus P, Michele Hannibaldsen og Line Kudsk
1. De regulerer hvor mange penge de vil kaste ud i samfundet eller tage fra samfundet. 2. Staten tager penge fra samfundet ved enten at reducere de offentlige udgifter eller ved at øge de offentlige indtægter. 3. Den bliver større da flok vil købe mere og derved vil efterspørgselen blive større. Der vil derfor blive mere brug for produktion. 4. Skatten stiger → Folk mindre indkomst → mindre forbrug → mindre efterspørgsel → lavere produktion → mindre beskæftigelse → husholdningerne får mindre indkomst → osv. 5. Hvis folk sparer op eller køber mindre i DK og mere i udlandet. 6. Når der er højkonjunktion, altså høj vækst og lav arbejdsløshed. Hvis den ikke føres ved højkonjunktion kommer der inflation
1. regulering af offentlige finansers indtægter og udgifter, altså det private forbrug og det offentlige forbrug. 2. Kontraktiv finanspolitik tager staten penge ud af samfundet fra forbrugere eller virksomheder og ind i staten. 3. Beskæftigelsen øges, husholdningen får øget disponibel indkomst. 4. Indkomststaten stiger – husholdningen vil få mindre penge udbetalt og staten vil få flere penge i kassen – husholdningen formindsker forbruget – efterspørgelsen falder – produktionen i virksomhederne falder – beskæftigelsen falder – husholdningen får formindsket disponibel indkomst. 5. Opsparing, fordi så bruger folket ikke penge men gemmer på dem. 6. I perioder med højkonjunktur politik er det godt at dæmme væksten.
Claus & Ida Sofie • Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på? Offentlige finansers indtægter og udgifter, som så går ind og påvirke både det private forbrug og det offentlige forbrug. • Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik? Man begrænser de skadelige virkninger af op- og nedture i produktion og væksten. • Hvad vil det typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser? Beskæftigelsen vil stige. • Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger. Indkomstskatten sænkes → husholdningerne får en større indkomst efter skat → husholdningerne bruger flere penge → efterspørgslen stiger → produktionen øges for at efterkomme efterspørgslen → beskæftigelsen stiger → husholdninger får en større indkomst → husholdningerne øger forbruget → efterspørgslen stiger osv. • Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik? Husholdningerne bruger deres indtjening på udlandske produkter. Husholdningen opspare deres penge i stedet for at bruge dem alle, hvilket gør at penge ikke bliver pumpet ud i systemet, men derimod ligger stille. • I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik? Ved højkonjunktur anvender politikkerne kontraktiv finanspolitik for at stabilisere økonomien.
• Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulerer på ? De kan regulerer på det offentlige finanas indtægter og udgifter
• Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik? Finanspolitikken er at begrænse de skadelige virkninger af disse op og nedture. Altså finanspolitikken er som regel kontracyklisk.
• Hvad vil der typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser ? Skatten på arbejde bliver nedsat med godt 12 mia. kr. og beskæftigelsen vil stige til 14.600 personer.
• Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger. Hvis skatten stiger → falder husholdnings pengene → virksomheder får mindre → beskæftigelsen falder → Husholdninger køber mindre.
• Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik? Opsparing og import kan dæmpe effekten af ekspansiv. Grunden er husholdninger bruger ikke hele indkomsten, pga. at de sparre.
• I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik? Hvis man skal stabilisere økonomien i landet.
• Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på? Regulering af offentlige finands indtægter og udgifter
• Hvordan føre man kontracyklisk finanspolitik At man skal få en balance og begrænse op og ned turene i finanspolitikken
• Folk vil bruge flere penge, ergo vil der skulle laves mere på fabrikkerne, så skal de have flere medarbejdere, og så falder arbejdsløsheden. • Folk bruger mindre penge -> virksomhederne skal producere mindre -> flere bliver fyret -> De får mindre penge -> de spare osv… Der kommer mindre beskæftigelse. • At folk de vælger at spare og ikke bruge pengene • Hvis der er for mange penge, for så har pengene ikke længere nogen værdi
Hvad er det finanspolitikken overordnet kan regulere på? Hvor mange penge der kommer ind og ud af det offentlige
Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik? Hvis man fører en ekspansiv finanspolitik er det kontracyklisk, altså man smider penge ud i samfundet, og på den måde skulle der gerne ske en cyklus, hvor pengene kommer tilbage til det offentlige.
Hvad vil der typisk ske med beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser? Beskæftigelsen vil stige i sidste ende, fordi husholdningerne får flere penge, og derved køber mere, hvilket kræver mere produktion, og flere i beskæftigelse.
Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger. Indkomstskatten hæves -> der bliver færre penge i husholdningerne -> husholdningerne sænker forbruget og opsparer i stedet -> efterspørgslen falder -> produktionen i virksomhederne sænkes -> beskæftigelsen bliver mindre -> der bliver færre penge i husholdningerne osv.
Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik? Hvis det er krisetider, kan der blive mindre forbrug og husholdningerne bliver mere passive og opsparer deres penge i stedet. Derfor bliver inflation også en smule lavere. Eksporten stiger og importen falder.
I hvilke situationer kan det være godt at føre en kontraktiv finanspolitik? Hvis der er meget højkonjunktur, altså hvis eksporten falder og importen stiger, grundet inflation, altså de danske produkter er blevet så dyre, så udlandet ikke vil købe de danske produkter, kan det være godt at føre en kontraktiv finanspolitik.
- Det kan regulere offentlige finansers indtæger og udgifter. Uanset hvad staten gør påvirker finanspolitikken både det offentlige og de private erhverv. Alt efter hvilken finanspolitik man kører efter, kan man regulere på høj eller lav konjunktur.
- Man skifter mellem de to finanspolitikker som er: Ekspansiv politik og kontraktiv politik. Sådan undgår man flest ulemper ved de enkelte. Kurven kommer altså til at køre i bølger.
- Flere personer kommer i job, fordi nu kan det bedre betale sig da de ikke behøver at betale ca halvdelen i skat. Virksomhederne vil også kunne sælge varerne billigere og derfor stiger efterspørgslen på varerne. Så kan de producere mere og sælge mere. Derfor skal der også flere folk til at styre den stigende produktion og salg.
- Indkomstskatten stiger => husholdningerne får en lavere disponibel indkomst (indkomst efter skat) => husholdningerne mindsker forbruget => efterspørgslen falder => produktionen i virksomhederne sænkes => beskæftigelsen falder => husholdninger får mindre disponibel indkomst => husholdningerne formindsker forbruget osv.
- Opsparing kan dæmpe effekten af ekspansiv politik. Sparer man op i løbet af den ekspansive periode, vil man være meget bedre rustet til den kontraktive politiske periode. Effekten afhænger også af forbrugernes import af udenlandske varer.
- Hvis staten har spyttet for mange penge ud. Så skal de på en måde have dem tilbage igen og bringe orden i tingene.
• Hvor mange penge de smider ud i samfundet og/eller sparer (skraber sammen)
SvarSlet• At arbejde mod den aktuelle konjunktur
• Den vil stige, da efterspørgslen stiger, da folk har flere penge mellem hænderne, hvilket kræver øget arbejdskræft. Ved lavkonjunktur kan man også vælge at lave skattelettelser, men folk vil måske vælge at spare, da det højst sandsynligt ligger i en kriseperiode.
• skatten stiger - lavere disponibel indkomst i husholdningen – husholdningernes forbrug falder – efterspørgslen falder – produktionen i virksomhederne falder – beskæftigelsen falder
Skatten stiger – staten får flere penge – flere penge til velfærd – øget beskæftigelse i offentlig sektor – flere penge til staten via skat
• Kontraktiv finanspolitik, som gør at staten sparer
• Under højkonjunktur
- Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på? De offentlige finaser, dvs. statens udgifter og indtægter.
SvarSlet- Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik? Det gør man, når man trækker penge ud af samfundet, fx ved at øge skatten eller andre afgifter.
- Hvad vil der typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser? Der vil komme højere beskæftigelse, fordi folk bruger flere penge, og der derfor skal produceres mere.
- Eksempel på en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger: Hvis skatten stiger, så bruger folk mindre penge, der bliver højere arbejdsløshed og flere kontanthjælpsmodtagere.
- Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik? Opsparing og import, hvis folk spare pengene op i stedet for at bruge dem vil det ikke give nogen positiv effekt for virksomhederne, hvis folk bruger pengene på import varer vil det ikke hjælpe danske virksomheder.
I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik? Når er land befinder sig i højkonjunktur.
1) Offentlige instanser
SvarSlet2) I en kontraktiv finanspolitik tager staten penge ud af samfundet fra forbrugere eller virksomheder og ind i staten
3) Efterspørgslen øges i samfundet
4) Indkomst skatten hæves => husholdningen får en mindre disponibel indkomst
Det fører til at husholdningens forbrug falder, efterspørgslen falder, produktionen falder
5) Opsparing og import dæmper effekten af ekspansiv finanspolitik
Når et land har højkonjunktur
Maja og Magnus
Jonas, Rasmus P, Michele Hannibaldsen og Line Kudsk
SvarSlet1. De regulerer hvor mange penge de vil kaste ud i samfundet eller tage fra samfundet.
2. Staten tager penge fra samfundet ved enten at reducere de offentlige udgifter eller ved at øge de offentlige indtægter.
3. Den bliver større da flok vil købe mere og derved vil efterspørgselen blive større. Der vil derfor blive mere brug for produktion.
4. Skatten stiger → Folk mindre indkomst → mindre forbrug → mindre efterspørgsel → lavere produktion → mindre beskæftigelse → husholdningerne får mindre indkomst → osv.
5. Hvis folk sparer op eller køber mindre i DK og mere i udlandet.
6. Når der er højkonjunktion, altså høj vækst og lav arbejdsløshed. Hvis den ikke føres ved højkonjunktion kommer der inflation
1. regulering af offentlige finansers indtægter og udgifter, altså det private forbrug og det offentlige forbrug.
SvarSlet2. Kontraktiv finanspolitik tager staten penge ud af samfundet fra forbrugere eller virksomheder og ind i staten.
3. Beskæftigelsen øges, husholdningen får øget disponibel indkomst.
4. Indkomststaten stiger – husholdningen vil få mindre penge udbetalt og staten vil få flere penge i kassen – husholdningen formindsker forbruget – efterspørgelsen falder – produktionen i virksomhederne falder – beskæftigelsen falder – husholdningen får formindsket disponibel indkomst.
5. Opsparing, fordi så bruger folket ikke penge men gemmer på dem.
6. I perioder med højkonjunktur politik er det godt at dæmme væksten.
Claus & Ida Sofie
SvarSlet• Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på?
Offentlige finansers indtægter og udgifter, som så går ind og påvirke både det private forbrug og det offentlige forbrug.
• Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik?
Man begrænser de skadelige virkninger af op- og nedture i produktion og væksten.
• Hvad vil det typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser?
Beskæftigelsen vil stige.
• Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger.
Indkomstskatten sænkes → husholdningerne får en større indkomst efter skat → husholdningerne bruger flere penge → efterspørgslen stiger → produktionen øges for at efterkomme efterspørgslen → beskæftigelsen stiger → husholdninger får en større indkomst → husholdningerne øger forbruget → efterspørgslen stiger osv.
• Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik?
Husholdningerne bruger deres indtjening på udlandske produkter. Husholdningen opspare deres penge i stedet for at bruge dem alle, hvilket gør at penge ikke bliver pumpet ud i systemet, men derimod ligger stille.
• I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik?
Ved højkonjunktur anvender politikkerne kontraktiv finanspolitik for at stabilisere økonomien.
• Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulerer på ?
SvarSletDe kan regulerer på det offentlige finanas indtægter og udgifter
• Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik?
Finanspolitikken er at begrænse de skadelige virkninger af disse op og nedture. Altså finanspolitikken er som regel kontracyklisk.
• Hvad vil der typisk ske ved beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser ?
Skatten på arbejde bliver nedsat med godt 12 mia. kr. og beskæftigelsen vil stige til 14.600 personer.
• Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger.
Hvis skatten stiger → falder husholdnings pengene → virksomheder får mindre → beskæftigelsen falder → Husholdninger køber mindre.
• Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik?
Opsparing og import kan dæmpe effekten af ekspansiv. Grunden er husholdninger bruger ikke hele indkomsten, pga. at de sparre.
• I hvilke situationer kan det være godt for økonomien at føre en kontraktiv finanspolitik?
Hvis man skal stabilisere økonomien i landet.
• Hvad er det finanspolitikken overordnet set kan regulere på?
SvarSletRegulering af offentlige finands indtægter og udgifter
• Hvordan føre man kontracyklisk finanspolitik
At man skal få en balance og begrænse op og ned turene i finanspolitikken
• Folk vil bruge flere penge, ergo vil der skulle laves mere på fabrikkerne, så skal de have flere medarbejdere, og så falder arbejdsløsheden.
• Folk bruger mindre penge -> virksomhederne skal producere mindre -> flere bliver fyret -> De får mindre penge -> de spare osv… Der kommer mindre beskæftigelse.
• At folk de vælger at spare og ikke bruge pengene
• Hvis der er for mange penge, for så har pengene ikke længere nogen værdi
Rasmus Andreasen og Line Lindberg
Finanspolitik
SvarSletHvad er det finanspolitikken overordnet kan regulere på?
Hvor mange penge der kommer ind og ud af det offentlige
Hvordan fører man kontracyklisk finanspolitik?
Hvis man fører en ekspansiv finanspolitik er det kontracyklisk, altså man smider penge ud i samfundet, og på den måde skulle der gerne ske en cyklus, hvor pengene kommer tilbage til det offentlige.
Hvad vil der typisk ske med beskæftigelsen, hvis man laver skattelettelser?
Beskæftigelsen vil stige i sidste ende, fordi husholdningerne får flere penge, og derved køber mere, hvilket kræver mere produktion, og flere i beskæftigelse.
Lav en kausalkæde ud fra det scenarie, at skatten stiger.
Indkomstskatten hæves -> der bliver færre penge i husholdningerne -> husholdningerne sænker forbruget og opsparer i stedet -> efterspørgslen falder -> produktionen i virksomhederne sænkes -> beskæftigelsen bliver mindre -> der bliver færre penge i husholdningerne osv.
Hvad kan dæmpe effekten af en ekspansiv finanspolitik?
Hvis det er krisetider, kan der blive mindre forbrug og husholdningerne bliver mere passive og opsparer deres penge i stedet. Derfor bliver inflation også en smule lavere. Eksporten stiger og importen falder.
I hvilke situationer kan det være godt at føre en kontraktiv finanspolitik?
Hvis der er meget højkonjunktur, altså hvis eksporten falder og importen stiger, grundet inflation, altså de danske produkter er blevet så dyre, så udlandet ikke vil købe de danske produkter, kan det være godt at føre en kontraktiv finanspolitik.
Søren og Trine
- Det kan regulere offentlige finansers indtæger og udgifter. Uanset hvad staten gør påvirker finanspolitikken både det offentlige og de private erhverv. Alt efter hvilken finanspolitik man kører efter, kan man regulere på høj eller lav konjunktur.
SvarSlet- Man skifter mellem de to finanspolitikker som er: Ekspansiv politik og kontraktiv politik. Sådan undgår man flest ulemper ved de enkelte. Kurven kommer altså til at køre i bølger.
- Flere personer kommer i job, fordi nu kan det bedre betale sig da de ikke behøver at betale ca halvdelen i skat. Virksomhederne vil også kunne sælge varerne billigere og derfor stiger efterspørgslen på varerne. Så kan de producere mere og sælge mere. Derfor skal der også flere folk til at styre den stigende produktion og salg.
- Indkomstskatten stiger => husholdningerne får en lavere disponibel indkomst (indkomst efter skat) => husholdningerne mindsker forbruget => efterspørgslen falder => produktionen i virksomhederne sænkes => beskæftigelsen falder => husholdninger får mindre disponibel indkomst => husholdningerne formindsker forbruget osv.
- Opsparing kan dæmpe effekten af ekspansiv politik. Sparer man op i løbet af den ekspansive periode, vil man være meget bedre rustet til den kontraktive politiske periode. Effekten afhænger også af forbrugernes import af udenlandske varer.
- Hvis staten har spyttet for mange penge ud. Så skal de på en måde have dem tilbage igen og bringe orden i tingene.
Maria og Thomas